
Vælg de rigtige planter
Lys er kilden til energi og vækst
Hvis indendørs planter skal gro og trives, er lyset en vigtig afgørende faktor for valget af planter.
Lysmængden er meget varierende, afhængig af vinduesstørrelse, ting der skygger for planterne, film og coating på ruder, gardiner og persienner, - samt ikke mindst årstiden.
Næsten alle planter trives på en lys placering.
Nogle kan tåle direkte sol, og andre kan overleve, hvor der ikke er ret meget lys – det vi kalder mørke.
Vi inddeler vore planter i fire lyskategorier:
Sol
Lyst
Skygget
Mørkt
Sol
Meget lyskrævende planter.
Området fra 0-1 meter ind i rummet fra vinduet mod øst, syd eller vest.
Lyst
En placering hvor de fleste planter trives.
Området fra 1-2 meter ind i rummet fra vinduet mod øst, syd eller vest. Samt fra 0-1 meter fra vinduet mod nord.
Skygget
Langsom vækst.
Området fra 1-3 meter ind i rummet fra vinduet mod øst, syd og vest og 0-2 meter fra vinduet mod nord.
Mørkt
Meget begrænset vækst.
Planterne vil med tiden få gule blade.
Området fra 1-4 meter fra vinduet mod øst, syd og vest samt 0-3 meter fra vinduet mod nord.
Mere om vækstlys / plantelys / grolys >Tryk her<



